NYHED!! BørneBongo for 1 - 3 årige

Var du vild med Babysalmesang?

Eller ærgrede du dig over, at du aldrig nåede at komme med?

Så er her et super tilbud til dig og dit barn. For BørneBongo er egentlig fortsættelsen til Babysalmesang. BørneBongo er for alle børn mellem 1-3 år, sammen med deres mor, far, bedsteforældre eller barnepige.

BørneBongo foregår inde i vores fantastiske kirkerum.

BørneBongo er din mulighed for en dejlig hyggestund i kirken sammen med dit barn eller barnebarn. Samtidig er det en rigtig god mulighed for at gøre børnene fortrolige med kirken og dens rum. Derfor kan det på mange måder også ses som en form for dåbs- oplæring.

Vi synger salmer og børnesange med fagter, vi danser, lytter til musik og oplever kirkerummet med alle sanser. Med forskellige små redskaber som rasleæg, tørklæder, instrumenter og lignende sætter vi gang i alle vore sanser.

Hvor og hvornår?

Der er BørneBongo i Nykøbing Kirke for børn mellem 1 og 3 år og deres forældre eller en anden voksen.

Det er sognemedhjælper Anita Munkholm Sørensen, der står for undervisningen.

Vi mødes hver onsdag kl. 16.00 - 17.00

1. gang d. 20. september

Tilmelding er ikke nødvendig, I kan bare møde op.

Vil du høre nærmere kan du ringe eller skrive til Anita på: 20 25 14 45 eller avms@km.dk

Det er gratis at deltage.