Projektet omkring salmesang, kirke og fællesskab, som vi kalder Alle Kirker Synger, er blevet en stor succes. Mange af øens menighedsråd er gået ind i projektet, så derfor er det også muligt i 2017 at komme rundt i en del af øens kirker. De deltagende menighedsråd inviterer til en aften med sang, musik og fortælling om kirken, vi er samlet i. Håbet er, at man igennem disse aftener får rørt sangstemmen gennem nye og kendte salmer, bliver klogere på øens kirker og får styrket fællesskabet menighederne imellem.

Man kan læse mere om projektet og følge med i nyheder på Facebook-siden: Alle Kirker Synger

Aktivitetsudvalget håber, at mange vil benytte muligheden for at komme rundt i øens kirker. Se datoer og kirker for 2017 i spalten til højre. 

 

 

Alle Kirker Synger 2017

Torsdag d. 12. oktober: Alsted Kirke

Onsdag d. 22. november: Ørding Kirke

Begge aftener: kl. 19.00-21.00